Vinduespudsning kan være en simpel opgave med de rette metoder i hånden. I denne guide deler vi 5 vigtige professionelle tips og tricks, som mere end 10 års vinduespudsning har lært os. Læs videre og se, hvordan du får rene vinduer uden striber.
Torben Sand, Ejer af Sands Vinduespudsning
Forberedelse og de rette værktøjer nøglen til rene vinduer uden striber. Med over 10 års erfaring i vinduespudsning har jeg adskillige skarpe tricks i ærmet.
Sådan Får Du Servicefradrag For Vinduespudsning
Få servicefradrag for vinduespudsning, hvis du bruger en professionel (CVR-registret) vinduespudser. Servicefradraget giver i 2023 mulighed for at fradrage 26% af serviceydelser fra skatten, op til 6.600 kr. per voksen over 18 år i husstanden.
Det vil sige at for hver 1.000 kr. du bruger på serviceydelser i 2023, kan du trække 260 kr. fra i skat takket være servicefradraget. Så, hvis du får pudset vinduer professionelt, kan du reducere din skat med en del af udgiften.
Hvad Koster En Vinduespudsning?
Vinduespudsning koster som regel mellem 100-300 kr. Prisen afhænger blandt andet af typen og antallet af vinduer.
Hvis du er nysgerrig efter en mere præcis pris for netop din bolig, kan du afprøve Sands Vinduespudsnings prisberegner.
Prisberegneren er et helt gratis værktøj, som du kan bruge. Vi har udviklet, fordi vi ønsker at gøre hele den her proces nemmere for dig.
Hvor Ofte Bør Du Pudse Vinduer?
Puds dine vinduer hver 1-3. måned, alt efter hvor hurtigt de bliver beskidte og dit personlige ønske om, hvor rene de skal være.
Dine vinduers eksponering for vejr og vind, trafikforurening eller andre miljømæssige faktorer kan påvirke, hvor ofte de skal rengøres.
Jo oftere du pudser dine vinduer, desto nemmere bliver processen. Dette er fordi snavs, støv og pletter ikke får mulighed for at sætte sig fast og ophobe sig over tid.
Regelmæssig vedligeholdelse betyder også, at du kan bruge mindre tid på hver rengøring, da vinduerne generelt vil være mindre beskidte fra gang til gang.
Hos Sands Vinduespudsning vælger 39% af vores kunder at få pudset vinduer hver 2. måned. 19% foretrækker en månedlig service, mens 20% ønsker service hver 3. måned.
De resterende 22% af vores kunder vælger enten at få pudset vinduerne, når de bemærker en markant nedsat klarhed, eller sjældnere end hver 3. måned.
Baseret på vores erfaring og kundens tilfredshed anbefaler vi generelt en vinduespudsning hver 2. måned.
Tips til Gør-Det-Selv Vinduespudsning
1. Brug det rette vinduespudser Grej
At bruge det rigtige vinduespudser grej og værktøj er essentielt, når du skal pudse din egne vinduer. Alle Gør-Det-Selv vinduespudsere burde have disse grundlæggende værktøjer:
Skraber: En god skraber kommer du ikke uden om, hvis du vil undgå striber på dine vinduer. Pris: 50-150 kr. afhængigt af mærke og kvalitet.
TIP: Vælg evt. en med et skarpt, udskifteligt blad, så du altid har kan sikre dig bedste performance.
Indvasker: En indvasker hjælper med at løsne og fjerne snavs fra vinduerne. Pris: 100-250 kr. Hvis du ikke ønsker at investere i en indvasker, kan en god kvalitetssvamp eller en blød børste, som koster omkring 20-50 kr., også være effektive.
Viskestykker eller Mikrofiberklude: Ideelle til at tørre små vandpletter og forhindre striber. Mikrofiberklude har den fordel, at de ikke efterlader fnug. Pris: 20-70 kr. pr. klud, afhængigt af kvalitet og størrelse.
Prisen for et komplet sæt af basale vinduespudser værktøjer koster mellem 190-470 kr. Prisen lyder måske stor, men det rigtige værktøj betaler sig i det lange løb ved at give dig bedre resultater og spare dig tid.
2. Lav en Optimal Blanding til Vinduespudsning
Sådan laver du blandingen
Lav den bedste vinduespudsningsblanding ved at bruge almindelige husholdningsingredienser. Du bør undgå at købe en færdigblanding, da den er dyrere og faktisk tit også mere miljøskadende. Den optimale vinduesblanding består af:
1-2 spsk. opvaskemiddel
5 liter vand (evt. demineraliseret)
Ca. 10 ml salmiakspiritus
Justere blandingens styrke ved at ændre på mængden af opvaskemiddel og salmiakspiritus. Er vinduerne meget snavset, kan du udskifte salmiakspiritus med soda. Test altid blandingen på et lille område først, for at sikre, at det ikke skader dine vinduer eller rammer.
Hvilket sæbe er bedst til vinduespudsning?
Det bedste rengøringsmiddel til vinduespudsning er ifølge Glasindustrien et, der ikke er slibende, pulver-baseret, eller skurepulver, da disse produkter kan forårsage ridser på glasoverfladen. Det er ligeledes vigtigt at undgå brugen af rengøringsmidler, der indeholder flussyre eller fosforsyrer, da disse stoffer kan forårsage ætsninger og forringe glassets kvalitet og udseende.
OBS: Miljømærkede rengøringsmidler er bedre for miljøet, men ikke nødvendigvis bedre til at rengøre vinduer. De har færre skadelige kemikalier og er mere bionedbrydelige, hvilket gør dem til et bæredygtigt valg. Dog er de ikke nødvendige for effektiv vinduespudsning.
3. Brug vinduespudser-teknik
Brug den rette vinduespudser-teknik ved at se disse 2 videoer. Her viser jeg, hvordan du skal pudse dine vinduer, så de bliver helt rene og uden striber. Se først, hvordan man vasker vinduerne og lær herefter den rigtige skrabeteknik.
Sådan undgår du striber og pletter
Undgå striber og pletter ved at skrabe dine vinduer i en lang glidende bevægelse, hvor du starter fra et hjørne øverst og arbejder dig ned. Lav et skråt snit fra hjørnet øverst og træk derefter skraberen til siden og så nedad. Du undgår striber ved at overlappe dine baner.
4. Brug En Mikrofiberklud
Brug en mikrofiberklud til at fjerne snavs, smuds og fedt fra dine vinduer. Mikrofiberklude er samtidig skånsomme mod overflader. Få mest ud af din mikrofiberklud således:
Forvask altid kluden: Inden første brug, vask kluden for at fjerne eventuelle produktionsrester. Dette sikrer, at kluden er klar til at yde sit bedste fra starten.
Undgå skyllemiddel: Når du vasker mikrofiberklude, skal du undlade at bruge skyllemiddel, da det kan tilstoppe fibrene og gøre kluden mindre effektiv.
Fold kluden: Når du pudser, fold kluden i kvarte. Dette giver dig flere rene overflader at arbejde med og sikrer, at du ikke bare smører snavs rundt.
Tør naturligt: Undgå at tørre mikrofiberklude i en tørretumbler med høj varme. Læg dem fladt for at tørre eller hæng dem op. Høj varme kan skade fibrene og reducere kludens effektivitet.
Ved at tage godt hånd om din mikrofiberklud sikrer du, at den varer længe og giver dig rene vinduer, hver gang du pudser dine vinduer.
5. Rengør Vinduesrammer og Karme
Rengør også vinduesrammer og karme, når du allerede er i gang. Du kan med fordel bruge våd klud og lidt rengøringsmiddel.
Undgå husmortricks og vildledende råd
Vi støder ofte på diverse husmortricks og vildledende råd, når det kommer til vinduespudsning. Der synes at være mange forestillinger om, hvad man kan og ikke kan gøre. Derfor har vi samlet og afkræftet nogle af de mest almindelige misforståelser for at give dig som læser en mere sikker vejledning i korrekt vinduespudsning.
Brug ikke avispapir til at pudse dine vinduer. Det er en forældet metode, der måske kan have fungeret en gang. I gamle dage bidrog den blybaserede tryksværte i aviser til at polere vinduerne. Men nutidens tryksværte er anderledes sammensat og mangler derfor de polerende egenskaber, som tidligere var gældende. Undgå det derfor i dag, da det kun er spild af tid
Man kan absolut bruge en blanding af vand og eddike til at pudse vinduer. Eddike er kendt for at være et effektivt, naturligt og omkostningseffektivt rengøringsmiddel, der kan efterlade vinduerne stribefrie og klare. Nogen mener, at eddike kan afvise snavs og derved forlænge rengøringsintervallet. Dog er der ingen specifikke beviser, der antyder, at en blanding af vand og eddike vil afvise snavs eller forlænge rengøringsintervallet for vinduer.